tirsdag den 24. januar 2017

Ejner, Konrad og Asta i poolen sommeren 2012


I går havde jeg lyst til at kikke indenfor i Hobbynettet.dk  Jeg er ikke aktiv der mere, men vil prøve at kikke tilbage i mine billeder derinde. Hobbynettet.dk  ser ud til ikke at være der mere, fordi serveren ikke er blevet opdateret. (?)
Måske svæver billeder og indlæg fra dengang alligevel stadig rundt i cyberspace (?)
Det er næsten 4 år siden, jeg har brugt min blog, og der  er sket mange ting i mit liv siden.
Hvor meget husker man ?
Hvilke hændelser er ikke glemt ?
De digitale billeder kunne måske hjælpe.
Jeg har næsten glemt, hvordan man lægger billeder ind ..
men det ser ud til at lykkes med et sommerbillede fra vores have i sommeren 2012.
Mine yngste børnebørn tager en dukkert i poolen.





mandag den 23. januar 2017

Det er nu næsten 4 år siden jeg har skrevet på min blog, fordi jeg ikke har kunnet logge ind
I dag faldt jeg tilfældigt over den og vil nu prøve, om den stadig virker.

tirsdag den 21. maj 2013

Elektronisk strikkemaskine

Nu har jeg overvejet og overvejet at anskaffe mig en brugt elektronisk computerstyret strikkemaskine og i dag slog jeg til. Jeg glæder mig til posten kommer med en stor pakke fra Tyskland. Jeg har købt en brugt Brother 940 med ribapparat, hulslæde, mulighed for færøstrik og meget mere...Det er meget mere spændende end juleaften. Bare jeg kan finde ud af det.
Jeg så et billede af nogle strikkepiger, der var på kursus i designa kit. De sad allesammen med næsen i deres computere :-)) men måske er det det sjove.
Det værste er at få  plads til alt det grej, jeg går og samler sammen. Noget må ud.
Mine 2 gamle Knittax og den røde Passap duromatic vil jeg sælge billigt.
Jeg har mest strikket i hånden i flere år undtagen store glatstrikkede ting kombineret enten med håndstrikket rib eller rib på den røde Passap. (den sidste strikker forøvrigt stadig rigtig pænt patentstrik)
På facebook er jeg blevet fristet ved at følge grupperne Maskinstrik og For alle os,der strikker på maskine. endvidere www.maskinstrikning dk

mandag den 20. maj 2013


Facebook Ryesgade skole Aalborg
Vi er alle født 1933-34 
(dobbeltklik på billederne og se dem store)
Mange af os bruger ikke computer, endsige kikker os omkring på facebook.
Jeg opdagede gruppen Ryesgade skole for flere år siden og kikker af og til ind¨for at se om der er kendte ansigter, der også leder efter gamle skolekammerater.
Jeg har også lagt vores konfirmationsbillede fra Vor Frelsers kirke fra 1948 ind og fået respons fra familiemedlemmer, der kunne kende nogen af os på billedet. 

For en måneds tid siden faldt jeg over en hjemmeside, skrevet af en jeg ikke kendte. Han var ca. på min alder. Der var virkelig megen skøn læsning om det gamle Aalborg 

Herefter måtte jeg simpelthen besøge Erindringsværkstedet på Kastetvej i Aalborg,

Her jeg blev taget pænt imod af Hanna Mortensen, der fortalte om hyggelige møder på stedet, undervisning i brug af computere og ikke mindst et arkiv med en masse billeder.
Vi ledte efter nogen fra ”min årgang”  fra Ryesgade skole, fra den gamle badeanstalt i Limfjorden i Vestbyen og svømmeklubben i Friluftsbadet, men vi fandt ikke meget, dog var det et billede fra nogen jeg kendte… min parallelklasse i mellemskolen 4.C.klassens billede efter afgangseksamen i 1950

 Når man leder efter gamle skolekammerater kikker man efter årgang… men hvad er det ? 

Det år man er født
Det år man startede i Ryesgade skole
Det år man sluttede ( fra 3.mellem,  fra 4. mellem,  fra realklassen eller fra gymnasiet)
Og hvad med de der gik i frimellem ? 

Jeg kom i 1. mellem A i 1946

 
Vi blev konfirmeret i 1948 i 3. mellem sammen med de andre mellemskoleklasser
 
 
 
Året efter  1949var vi i A-klassen i Sverige med vores klasselærer Kirkholm og hans kone


Jeg er ikke sikker på tidspunktet, for nogle, der gik i gymnasiet er med på billedet. 
Men på dette gamle avisbillede ser jeg  piger, der gik i ud fra 4. mellem mellemskoleeksamen, så det er før april 1950..
 
 

Det var en fantastisk dag, hvor flere af de store piger fra flere af Aalborgs skoler havde trænet til at fremvise en fin gymnastikopvisning på Aalborg stadion. 
Jeg har stadig kontak med 2 af pigerne, Lissi, som forlod skolen med mellemskoleeksamen i 1950 og Gladys, som fik realeksamen sammen med mig i 1951.
Desværre fandt jeg ingen billeder hverken 4.mellem A eller Real A fra 1950 og 51.
Derimod har jeg et fra vores 25 års jubilæum i 1976.
 
Jeg har stadig kontak med 2 af pigerne, Lissi, som forlod skolen med mellemskoleeksamen i 1950 og Gladys, som fik realeksamen sammen med mig i 1951. 
Desværre fandt jeg ingen billeder hverken 4.mellem A eller Real A fra 1950 og 51.
Det kunne være rigtig sjovt, hvis nogen har flere billeder fra den tid…

 

 

søndag den 15. november 2009

Store træer i vores indkørsel




I oktober fik vi fældet de 2 store træer i vores indkørsel.
Det var en regnvejrsfredag og weekenden derpå havde vi travlt med at klippe og save mindre grene, der kan bruges til optænding i brændeovnen. De store stykker fik vi "skovmanden" til at save i passende længder, så de "bare" skal kløves, når de har ligget et stykke tid og når vi orker at gå igang igen. De skal alligevel tørre mindst et års tid. Mon ikke vi kan låne en ordentlig kløver et sted. Den vi købte sidste år er ALT for spinkel. Reklamen for den lovede ellers at selv et barn kunne kløve træ med den... Det må i hvert fald tages med et gran salt.
Træfældningen fik nogle tanker igang hos mig, som jeg skrev lidt om her

søndag den 1. november 2009

Mistede data

Jeg havde fuldstændig tillid til en kunde i forretningen, hvor jeg købte min nye PC.
Han har længe bikset med min PC og ville ikke have anden betaling derfor end at han kunne beholde min 17 " Toshiba, som han kunne bruge dele fra.
Først fandt han frem til at min gamle HD spandt og kørte fint, hvorefter den blev installeret i en af hans egne maskiner, hvorefter jeg via vores netværk herhjemme skulle prøve at overflytte så meget som muligt derfra til den nye Toshiba. Det gik en kort tid, hvorefter hans maskine lød som en blandemaskine og jeg stoppede ... Han fik den retur med min HD i.
Siden har der været mange problemer.
Jeg vil ikke hænge ham ud ... men ville gerne have min game HD retur.
Det kan jeg desværre ikke få... og min "hjælper" er blevet så arrig på det hele at han vil
returnere det hele til mig med en faktura... ?? på alle de timer han har arbejdet med min PC.
antal timer x 400... ??
Jeg har intet hørt siden den trussel... har heller ikke fået noget retur fra ham, så....
og jeg savner stadig mine data fra det sidste 1½ år, hvorfra jeg ikke har backup...
Især er jeg ked af at mine billeder er væk for denne periode.

torsdag den 3. september 2009

Min PC er brændt sammen

Altså hvor er man elendig, når man må undvære sin computer og hele tiden skal låne Hans' Han har på sin jo heller ikke mine mails, mine bookmarks med links og favoritsider.. Æv..
For en lille uges tid siden stod min computer fuldstændig af efter at have drillet mig i nogen tid. Jeg havde godt lagt mærke til at den blev MEGET varm og var MEGET langsom. Pludselig var der for alvor sort skærm...og en undersøgelse viste at den ikke stod til at redde. Motherboard og andre ædlere dele indeni var sorte og afsvedne og vil være alt for dyre at udskifte. Måske er det min egen skyld, for blæseren nedenunder var fuldstændig tilstoppet. Den går altså ikke at have en bærbar computer stående på sybordet på et blødt strygeunderlag mellem garn og stof. Nu håber jeg bare min HD kan reddes for jeg vil så nødig miste mails, broderifiler, billeder, programmer og alt det jeg har samlet gemmen tiden fra jeg købte den i 2005 og fra tiden derfør.
Jeg vil ikke have VISTA, fordi jeg har hørt at nogle af mine programmer ikke kan forenes dermed. Den nye skal også være en bærbar 17 " Toshiba.
PC-lager i Århus havde en, men den kunne ikke ændres til XP.
De kunne skaffe en anden Toshiba Satellite Pro-282. Den har muligheden for at nedgradere til XP. Så den kom i dag.. jeg åbnede pakken for at undersøge den nærmere, prøvede at starte den..og opdager så at det er den forkerte..den der ikke kan ændres fra VISTA til XP. Nå håber jeg de vil bytte den (den er betalt) og næsten endnu mere håber jeg indholdet af min gamle HD kan reddes og overføres til den nye Toshiba.
Jeg har smidt den høje hælsko som jeg skulle gå med efter operationen af min venstre fod, der stadig er hævet og ikke kan lide ordentlige sko. Nu skal jeg også lære at gå på den igen. Desværre får jeg stadig hilsener fra min colitis ulcerosa..
Vi skal snart til Holland.. og min lyst er ikke særlig stod liiige nu.

http://easyhitcounters.com/step3.php?username=nicoline&style=7seg